

Om Mærkbar Dialog
Mærkbar dialog er opstået på baggrund af mange års arbejde med mennesker, udvikling og ledelse og ikke mindst, mange års arbejde med mig selv. Mit afsæt kommer af en nysgerrighed på at skabe synergi mellem det vi tænker, det vi mærker og måden vi agerer. Det er uanset om det er i privat eller professionel sammenhæng - om du er medarbejder eller leder. Det er evnen til at lytte med åbent sind til den anden samtidig med, at der er plads til at mærke sig selv og egne grænser.
For mig er der ikke tale om enten eller, men nærmere en bevidsthed om, at vi er hele mennesker - og vi vil altid være i relation til os selv- både det vi mærker og det vi tænker. Det er der intet nyt i - det er blot min erfaring, at det kan være udfordrende at finde en tilgang, hvor det er legitimt at tale om tiltag som berører både vores krop og vores mentale tilstand. Enten taler vi meget eller også taler vi ikke - og bevæger os istedet. Mit ønske med mærkbar dialog er, at vi sammen stiller os åbne over for at gå ad begge veje - både synkront og asynkront - men at vi flytter os fra den "rene dialog"og bevæger os lidt mere i retning af et samlet hele.
For øjeblikket eksperimenteres der mange steder med stilhed, med yoga, med "walk and talk" men typisk som enestående fænomener - og mindre som en del af vores daglige praksis.
Jeg ønsker med Mærkbar Dialog, at gøre det mærkbare til en del af den centrale dialog mellem mennesker - og skabe en samtale hvor der er plads til omtanke og mærkbare processer som forhåbentlig kan give os bedre forudsætninger for at træffe gode beslutninger i oversstemmelse med vores egne og evt vores arbejdsplads værdier.